ved Psykolog Grethe Bruun.
II kursus
Vi vil forsøge at samle tråde fra Ericksonian Hypnoterapi om brug af trance i terapiprocesser og integrere brugen af trance med dine foretrukne arbejdsmetoder. Arbejde med spontan trance og aktivt bruge tranceinvitationer som en del af terapiprocessen. Hypnoterapi son en analytisk, sansemæssig og kreativ proces.
Ericksonian hypnose er inspireret af Milton H. Erickson banebrydende arbejde. Han var amerikansk psykiater og psykolog og udviklede brugen af hypnose fra den klassiske tilgang til at gå ud af boksen, være uærbødig og tilpasse hypnosen til den enkelte klient. Han tog udgangspunkt i den naturalistiske trance, som sker af sig selv og brugte et væld af metoder, spændende fra det direktive til det non-direktive og anså det ubevidste som et skatkammer af endnu ikke udfoldede muligheder. Kurserne vil have fokus på samarbejdsperspektivet mellem klient og terapeut og mellem supervisand og supervisor. Desuden fokus i hvordan kursister kan bruge allerede kendte arbejdsmetoder sammen med trance.
Kurserne er en indføring i metoder med fokus på, at deltagerne får afprøvet brug af trance via øvelser. Desuden vil der være demonstration af metoder ved underviser, brug af aktivt team og fælles trancerejser i gruppe.
Erickson i en historisk kontekst, og Ericksons metoder ”oversat” i forhold til nutidens udfordringer.
Præsentation af Ericksonian Hypnoterapi med fokus på:
¤ Metaforer og storytelling
¤ Indirekte interventioner
¤ Facilitere forandring – eksperimentere med muligheder
¤ Videre arbejde med hypnotisk sprog og trancetale
¤ Struktur i terapisamtaler med hypnose
¤ Fremtidsorienteret – progression, Future Pace
¤ Forandring, træning starter i terapirummet
¤ Fokus på nuet
¤ Forskellige arbejdsmetoder og trancescript
¤ Kreativitet i interventioner og i fælles tredje
Form: Oplæg, demonstration af metoder og interventioner, træning i mindre grupper, fælles trancerejser.
Grethe Bruun er specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi. Grethe har tidligere undervist både for PSKH og DSKH. Hendes hoved arbejdsområder er supervision, hypnose og storytelling i terapi og i supervision, samt coaching af ledere.
Hun er forfatter til bøgerne: “Storytelling i terapi og supervision” og “Hypnose i terapi og i supervision” og har skrevet mange artikler hvoraf flere kan downloades gratis fra hendes hjemmeside www.psykologgruppen-naestved.dk
Skriftligt materiale:
Der udleveres skriftligt materiale på kursus dagene.
Du får en velkomstmail ca. 2 uger før kursus start.
Tidspunkter:
Den 6. og 7. september 2025. Lørdag kl. 10 til 17 og søndag kl. 9 til 16.
Sted: Glostrup Parkhotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup.
www.parkhotel.dk tlf.: 43960038.
Hotellet tilbyder overnatning med morgenmad for 795 kr.
Priser:
for medlemmer af PSKH:
Early Bird: 3.570 kr.
Efter EB: 4.675 kr.
for IKKE medlemmer: (medlemmer af DP)
Early Bird: 4.200 kr.
efter EB: 5.500 kr.
Andre faggrupper kan blive associerede medlemmer af PSKH. Kontakt pskh@dp-decentral.dk for nærmere oplysninger.
Early Bird udløber: 5. august 2025.
Forplejning:
Priserne er inkl. morgenmad, frokost, kaffe/te, frugt og kage.
Tilmelding og betaling:
Her ser du link til DP’s kursus liste, hvor man tilmelder sig.
Tryk på linket og du finder så: tilmeld dig her.
Erickson inspireret hypnose – Fokus på metode og baggrundstænkning. Del II – Dansk Psykolog Forening (dp.dk)
Kontakt: spørgsmål vedr. alt praktisk på email: pskh@dp-decentral.
- Godkendelse: Specialiseringsmoduler: 12 timer i klinisk børn- og ungepsykologi, Sundhedspsykologi, psykoterapi: Godkendes under Specifikke metoder på specialiseringsmoduler (fx tegneterapi, legeterapi, musikterapi, hypnose)
Specialistuddannelsesudvalget kan godkende op til en max. grænse på 24 timer i specifikke metoder (fx tegneterapi, legeterapi, musikterapi, hypnose). Timerne godkendes under intervention i specialiseringsmodulet forudsat at indholdet imødekommer målbeskrivelsen for emneområdet.
SE: godkendt behandling alle hv. Kriterier