FOREDRAG i København
Med Cand. psych., specialist i psykoterapi, Lone Bennedsen
Tirsdag den 5. april 2016 kl. 18-20 i København.

Børn har en ubesværet evne til at bruge deres kreativitet. I barndommen er der let tilgang til forestilllingsevnen, til fantasien og nysgerrigheden, hvor hypnoseteknikker kan være en aktiv og legende metode til ændring af barnets håndtering af bl.a. smertefulde medicinske procedurer, angstilstande, søvnbesvær, flyskræk eller lavt selvværd. En hjælpsom teknik til desuden at fjerne det truende monster under sengen, til at overvinde dæmoner eller dræbe den onde drage. For at kunne hjælpe, må terapeuten ofte følge barnet ind i det metaforiske klædeskab, som indeholder en verden af styrkende forestillinger, hvor alt er muligt. At arbejde med børn og hypnoterapi er forskelligt fra arbejdet med voksne og kræver andre tilgange – det er både lettere og vanskeligere. Lone Bennedsen vil beskrive nogle af disse forskelle og ligheder og vil med illustrationer fra cases i klinikken og fra den internationale verden forhåbentlig tilføre indsigt og ny inspiration for arbejdsområdet.

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

 

Gratis for alle medllemer af PSKH, Psykologer og Psykologstuderende